I dag var vi på fertilitetsklinikken til ægoplægning. Alt så fint ud. Dejligt. Ægget, eller blastocysten, overlevede optøningen og kunne føres ind uden problemer.
Der kunne dette indlæg slutte, men det gør det ikke. For det kommer så meget andet op i med fertilitetsbehandling som ikke handler om dagens resultat.
På vejen hjem i bilen gjorde min kæreste mig opmærksom på at det var som at jag havde haft et skjold på, allerede fra der han hentede mig op. Et skjold overfor det hele, også ham.
Jeg ved godt hvad han taler om. Jeg bruger tit det skjold. Ikke fordi jeg har lyst, men fordi jeg ikke turer at vise hvad jeg egentlig tænker og føler. Nogle gange kan det være meget godt at putte mig derinde. Men oftest har jeg det skidt med det. Jeg kan nemlig ikke helt trække vejret derinde, jeg kan ikke reflektere, ikke altid orientere mig. Jeg er ikke helt tilstede, og kan heller ikke helt være noget for andre. Når jeg giver slip, vælter følelserne ofte ud af mig. Og sammen med dem kommer tit skyld og skam fordi jeg indser at jeg også ekskluderer dem der står mig nær.
Dagens situation var selvfølgelig underlig. Kommer ind i et rum og ved at jeg skal sprede benene indfør en læge, en studerende, en sygeplejerske og en laborant. Jeg har lyst til at græde, næsten fra start. Fordi, hvad hvis det nu ikke lykkes, fordi det var hårdt at være der sidste gang, fordi skammen over at være i den her situation vælder op i mig igen, fordi jeg er læge, fordi Søren tager min hånd.
Det var rørende at se blastocysten på storbild, der ville jeg også gerne græde, hvilket jeg tænker ville føles helt okay, men hvis jeg gav slip på skjoldet vidste jeg ikke hvad der ellers ville komme ud. Ville jeg så også fortælle at jeg sagde velkommen til de små celler og kunne føle, eller forestillede mig, varme i livmoderen. Måske ville jeg også fortælle at jeg reciterede Fader vår 3 gange når jeg lå her sidste gang, uden at endda være kristen. Og ja, hvad ville der være galt med at dele dette? Ville jeg føle mig mere blottet? For blottet? Det kan godt være. Men jeg tror også at jeg ville føle mig mere levende, ærlig overfor mig selv.
Det er okay at jeg puttede skjoldet på. Men jeg vil prøve at lære fra det. Prøve at sætte mig ned med alle de her følelser, skrive mere om dem, lade dem fylde. For det kan jo være, at det så bliver lidt nemmere næste gang. Lidt nemmere at holde skjoldet væk.
Den her fertilitetsrejse giver mig virkelig mange muligheder at arbejde med gamle mønstre, gamle tanker, nye tanker, og alt mulig andet. Nogle gange orker jeg at se dem, andre gange ikke. Men i dag tager jeg min følelser op indefra skjoldet og kigger på dem. Og jeg mærker at de har det godt af det, jeg har det godt af det. Først føles de skræmmende, så dvæler de lidt i mig, for til sidst at bundfælde og måske endda helt fordufte.
Læs om min Online FertilitetsGuide som kan hjælpe dig at mindske stress og øge dine chancer at blive gravid.
Få et gratis yogaprogram på 15 minutter med fertilitetsfremmende øvelser når du tilmelder dig nyhedsbrevet her.
Modtag nye blogindlæg ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev og følge mig på instagram.